Line Fjord

Tre hvide duer og andre strategiske overvejelser

ingen kommentarer

hviddue
Jeg har været til endnu en rockkoncert. Der ikke spillede.
Altså sagen var, at Københavns Kommune svingede en nysleben sparekniv henover hovedet på vores fantastiske børnehave, som jo i sig selv er et rockband. Økonomien i forvaltningen blev i denne uge så truende, at en konsekvens kunne blive, at den ene el-guitar skulle fyres. Altså en af seks pædagoger.

Og der sagde jeg og de andre forældre stop. Faktisk dannede vi lyn-hurtigt vores helt eget rockband for at forsvare børnehaven og vores børns hverdag. Alle med hver vores kompetencer. Der blev spillet på mange strenge: en skrev til kommunens politikere, en anden skrev et læserbrev, en røg direkte i nyhederne på den landsdækkende kanal og en fjerde tegnede en tegning af det hele. Vreden dampede op af tastaturerne.

I mandags var der så demonstration bagved Rådhuset. Det regnede ligeså meget, som til koncerten på orange scene, og der var vel omkring 500 forældre. Vi var så otte fra vores børnehave, der var mødt op, fik våde fødder og vådt hår, mens vi sagligt diskuterede, hvad vi dog kunne gøre.

Og så skete det. Vores helt egen rockkoncert af foretagsom energi udi kommunikation og strategi blev afbrudt. Af musik. Og det er her, jeg ikke forstår det mere. Why? Organisationen af forældre i København havde så inviteret en Johnny Madsen look-alike med en guitar til at underholde os. Mellem opremsninger af tal og politisk status, begyndte han pludselig at synge. Tre hvide duer og det er i dag et vejr.

Jeg har brug for forklaring. Hvori ligger sammenhængen mellem strategiske overvejelser hos selvtænkende og veluddannede forældre – og så denne sang akkompagneret af guitar ? Vi følte os helt fejlcastede, da han begyndte på viserne. Skal man være helt til ø-lejr og solidaritet (råbt i megafon) for at tage sine børns vilkår alvorligt?

Cross-posted on eeze.dk

Skrevet af Line Fjord

12/11 - 2009 kl. 09:20

Skriv en kommentar