Line Fjord

Drømmen om Javier Bardem endte i en flugt fra hundelorte

ingen kommentarer

Hele to gange er jeg sunket ned i biografens mørke for at følge med Javier til Barcelona. Efter den første gang var jeg ved filmen afslutning genfødt spanier.
Da jeg havde set den anden gang faldt mit hoved forover i tristesse over filmens afslutning.
Men det var efter den første gang, at jeg flyttede til Spanien. Eller rettere lejede et hus i den kommende sommerferie.
Byen hedder Gualchos. Lille bitte hvid bjerglandsby for foden af Sierra Nevada. Mandeltræer, tapas, solopgang over røde tegl – og ikke mindst den seranade syngende Javier med bare tæer i sandaler på plazaen. Hola Chica. In my dreams.
Javier udeblev. Han havde måske fundet et mere luksuriøst sted at spendere sin sommerferie. Og dertil skal siges, at jeg faktisk havde medbragt min helt egen danske seranade-sanger, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med. Og måske var det derfor, at der ikke blev banket på døren.
På dén måde i hvert fald. For banket blev der. Hver aften lige da børnene var faldet i søvn under lagenet i det hede værelse. En sko- og tandløs sigøjner kom hver dag for sælge sine tyvekoster. Nogle dage var det figner, andre dage op til 5 kg citroner.

Vi forsøgte at nyde anti-turismen. Talte spansk med de spanske, købte brød hos bagersvenden på vej gennem byen, fulgte de lokale i kirke hver aften kl. 20. Det var noget ganske særligt.
Indtil den dag det blev for meget. Indsamlingen af affald – eller mangel på samme. En hær af de herreløse hunde havde fået færten af noget lækkert. Både vores køkken- og toiletaffald var revet ud over hele gaden. Vi genkendte også lugten.
Hundene begyndte at gø af os, forfølge os, og vi begyndte glide i de mange hundelorte, som lå ikke kun i rendestenen, men overalt. Vores børn løb rædselsslagne hjem efter mødet med hunde, som sked og spærrede vejen.
Og jeg begyndte at glemme Javier. Til min forfærdelse var han en dag helt ude af tanken. Kun den fattige og ucharmerende lortelandsby stod tilbage med dens forladte ruiner. Hunde og katte.

Vi pakkede bilen i utide og rejste derfra. Og Javier lever heldigvis endnu.

Skrevet af Line Fjord

19/8 - 2009 kl. 12:41

Skriv en kommentar