Line Fjord

Archive for november, 2009

Har De lus?

without comments

lusehoved En gang om ugen arbejder jeg på Den Franske Skole på Frederiksberg. Vi er fem danske og fem franske på kontoret – og ellers næsten kun franskmænd i resten af huset.

Som høflige danske ansatte slår vi straks fra dansk bonderøvssprog med ”hångklæde”, ”himbær” og ”Pesjø” til fint højfransk med ”serviette”, ”framboise” og ”Peugeot”, så snart de franske indfødte træder ind ad døren. Sådan er det, og det kan ikke være anderledes.

Om man er ”des” eller ”dus” ligger også ret fast:
Alle danske er dus med hinanden, både når de snakker dansk og fransk til hinanden.

Regnskabschefen siger ”vous” til næsten alle franskmænd og ”tu” til de fleste danskere – med undtagelse af et par danske damer med stramme franske attituder. De siger kun ”vous”.

Han er også på ”vous” med rektor og skoledirektør, pga. deres placering lidt højere i hierarkiet.

Rektor og skoledirektør er så til gengæld på vej til at blive ”dus” med mange danske ansatte. Altså på fransk. Men de siger ”vous” til hinanden.

Regnskabschef fortæller, at han naturligvis på ”vous” med sin franske svigermor, mens hans børn siger ”tu” til ham.

Sekretæren er da også dus med sin egen franske mor, men krøller tæerne, når hendes danske mand pludselig også er dus med selvsamme franske svigermor. Det gør man ikke.

Regnskabschef er ”Des” med den franske pedel og den franske kok, selvom de nu har kendt hinanden i tre år.

Jeg blev dus med den tidligere franske rektor, efter jeg havde kendt hende i nogle måneder – hvilket vist var ret uhørt – men jeg er da stadig ”Des” med den nye Rektor. Det er jo ham med sin høje hierarkiske placering, der skal drikke mig ”dus”.

Lyder det som om, jeg skriver om noget er foregik i 1950’erne?

Egentlig er det meget nemt at navigere rundt i, så da vi diskuterede skolens ”luse-politik”, og Rektor så kløede sig på sit ellers relativt skaldede hoved, faldt det mig helt naturligt at spørge ham: ”Vous avez des poux?” - ”Har De lus?”

Cross-posted on eeze.dk

Written by Line Fjord

november 26th, 2009 at 10:41 am

Posted in Ikke kategoriseret

Valg – kampklædte kvinder og kluntede kludremikler

without comments

election
Vi har set valg – optakt, valgkamp, præsentationer og ”runder”. Kvinder og mænd, spadseredragter, pink læbestift, piercinger, jakkesæt og tarzan-slips. Mange varianter, lidt til enhver smag.

Mit politiske engagement er vokset gevaldigt i løbet af de seneste par uger. Det var en mandlig politikers sparekniv overfor børneinstitutionen, der satte det hele i gang. Han og forvaltning havde vist ikke havde helt styr over kronerne – så nu skulle der spares på børnene. ”Fyr nogle pædagoger” – læs kvinder.
I den anledning blev medlemmer af bestyrelsen i børnehaven gale og trådte en dans. Det var for resten kun kvinder. Ikke medlemmerne, for der er egentlig flere mænd – men dem som skrev, brokkede sig, demonstrerede og kastede med bleer på trappen foran rådhuset. Ok – der på trappen var der en enkelt mand tilstede, men han havde taget maske på. For some reason.
Da det blev valg, blev jeg lidt usikker på, hvad jeg skulle stemme. Skulle jeg rykke mit politiske standpunkt pga. kampene ugen forinden ? Men heldigvis var der en kvindelig ven på facebook som meldte ind forleden – hun anbefalede , hvem ”man” skulle stemme på. En klar røst.

Jeg fulgte hjertet og hørte delvis efter, hvad hun sagde. Jeg stemte ikke efter køn, men efter overbevisning, det blev en hun og en han. Jeg havde to piger med i stemmeboksen og lod dem sætte krydsene for mig. Og så sad jeg resten af aftenen og fulgte med. På DR.
Jeg så Horsens, Ålborg, København, Randers, rejste hele Danmarks kortet rundt. Og alle steder – med undtagelse af Århus, var det kvindelige journalister der førte os rundt med interviews, reportager og analyse. Masser af dygtige relativt ukendte kvinder styrede mikrofonerne.

Faktisk har det mest været kvinderne, der har været på banen til mit valg. Måske er det et tilfælde.
Og når jeg sådan lige analyserer, har nogle mænd sådan set ikke været top-sympatiske. De har lavet rævekager og taget flugten fra egen økonomi. Kort sagt: klumret lidt rundt. Ikke ham jeg stemte på – heldigvis – men en del andre.
Jeg undrer mig bare lidt.

Cross-posted on eeze.dk

Written by Line Fjord

november 19th, 2009 at 10:26 am

Posted in Ikke kategoriseret

Tre hvide duer og andre strategiske overvejelser

without comments

hviddue
Jeg har været til endnu en rockkoncert. Der ikke spillede.
Altså sagen var, at Københavns Kommune svingede en nysleben sparekniv henover hovedet på vores fantastiske børnehave, som jo i sig selv er et rockband. Økonomien i forvaltningen blev i denne uge så truende, at en konsekvens kunne blive, at den ene el-guitar skulle fyres. Altså en af seks pædagoger.

Og der sagde jeg og de andre forældre stop. Faktisk dannede vi lyn-hurtigt vores helt eget rockband for at forsvare børnehaven og vores børns hverdag. Alle med hver vores kompetencer. Der blev spillet på mange strenge: en skrev til kommunens politikere, en anden skrev et læserbrev, en røg direkte i nyhederne på den landsdækkende kanal og en fjerde tegnede en tegning af det hele. Vreden dampede op af tastaturerne.

I mandags var der så demonstration bagved Rådhuset. Det regnede ligeså meget, som til koncerten på orange scene, og der var vel omkring 500 forældre. Vi var så otte fra vores børnehave, der var mødt op, fik våde fødder og vådt hår, mens vi sagligt diskuterede, hvad vi dog kunne gøre.

Og så skete det. Vores helt egen rockkoncert af foretagsom energi udi kommunikation og strategi blev afbrudt. Af musik. Og det er her, jeg ikke forstår det mere. Why? Organisationen af forældre i København havde så inviteret en Johnny Madsen look-alike med en guitar til at underholde os. Mellem opremsninger af tal og politisk status, begyndte han pludselig at synge. Tre hvide duer og det er i dag et vejr.

Jeg har brug for forklaring. Hvori ligger sammenhængen mellem strategiske overvejelser hos selvtænkende og veluddannede forældre – og så denne sang akkompagneret af guitar ? Vi følte os helt fejlcastede, da han begyndte på viserne. Skal man være helt til ø-lejr og solidaritet (råbt i megafon) for at tage sine børns vilkår alvorligt?

Cross-posted on eeze.dk

Written by Line Fjord

november 12th, 2009 at 9:20 am

Posted in Ikke kategoriseret

Særbehandling til businesskvinder ?

without comments

Den med årets iværksætterpris i den kvindelige kategori, kan vi godt holde fast i et øjeblik. I debatten omkring selve kategorien er vi nogle, som blev rimelig fortørnede over denne ”positive særbehandling”. Som om vi var deltagere i en slags handicap-idræt, bare i erhvervslivet, hvor kvinderne bliver opfattet som amputerede væsener eller mentalt mindrebemidlede. Og derfor skal have en særlig handicap-pokal, alene på baggrund af kønnet.

Erhvervslivet er ikke en sportsgren. Kvinder i sport kæmper mod hinanden, fordi vægt og styrke i forhold til mænd er ulige. I erhvervslivet er det ikke sådan, at kvinder er svagere end mænd og derfor skal have en særlig kategori. Og dér stopper jeg så lige op – for hvem siger egentlig, at kategorien ikke er lavet for at beskytte mændene? Altså hvis mænd og kvinder kæmper på lige fod, vil kvinderne naturligt vinde? Don’t answer, just think. Heldigvis er der i alle de andre kategorier både herrer og damer.

Fred være med, at Alt for Dullerne uddeler årets guldknap til en kvinde, som har gjort sin business til noget særligt. Det ligger ligesom i målgruppe-valget for magasinet – der skal portrætteres en kvinde, man som – naturligvis – kvindelig læser, kan identificere sig med

Og når vi nu er ved forskelsbehandling og –opfattelse af kønnene – altså når det gælder, hvad man bør og skal – så er jeg for ganske nylig faldet ind over dørtrinnet til en ret trendy bar i København. Åbenbart for trendy til mig, for jeg kan ikke huske, hvad den hedder. Men jeg kan huske, hvad jeg så. Unge Barbie-girls. Hallo! Silicone-jader trykket op under hagen, ben på stiletter, så høje, at benets længde blev fordoblet, nederdele for korte til almindelige trusser fra Magasin. Hallo!

Så tænker jeg – for det første øv, øv, øv. Fortsætter det ud ad den planke, kommer vi aldrig ud af den særlige erhvervspris-kategori for kvinder. Piger og kvinder, vær jer selv. For hvis det er trenden, at man skal være udstyret sådan, for at blive set, så er man jo næsten handicappet. Legemsdelene er i hvert fald ikke bæredygtige. Og kan man tage mennesker helt alvorligt, hvis de sådan er bygget af plastic? Sandsynligvis er dem med silicone-jaderne nogle andre end dem, som vinder kvindepriser i erhvervslivet. Men signalet fra silicone-damerne blæser ind ad døren og forvirrer begreberne. Så venligst. Be yourself. Vi bliver nødt til at stå på vores egne ben med vores egne bryster og bygge vores egen business. Så er vi måske heldige en dag at ryge ud af den særlige k-kategori og blive taget alvorligt uanset køn.

Cross-posted on eeze.dk

Written by Line Fjord

november 5th, 2009 at 12:21 pm

Posted in Ikke kategoriseret