Line Fjord

Archive for august, 2009

Kan svineinfluenza forbydes? Kan burka?

without comments

Angsten blev malet ind i læseren for blot 3 måneder siden. ”Tag ikke til USA”, og veg de stakler, der havde været i USA trods henstilling om at forblive på dansk grund… de var nu blevet smittet med intet mindre end svineinfluenza.
Ordvalget vakte genklang til den gamle film om kogalskab med rystende ben og fråde, der kørte endnu længere tilbage i tiden. Det er ikke rart at dele sygdomme med dyr og folk blev da også sendt i isolation.

Læger og andre eksperter brugte retorik som pandemi, og vi lærte langsomt men sikkert, at vi kom ikke til at slippe for virussen. Den ville med sikkerhed komme og snuppe mange dødsfald med sig.
De svageste bliver beredt med stærke lægemidler og så bliver der ellers stillet forholdsregler op. Nu er en del danskere blevet syge – og i takt med det, har sygdommen da også skiftet navnet svineinfluenza ud. Nu lyder det mindre farligt. Influenza A.
Forleden dag sendte både skole og børnehave breve med hjem fra kommunen. Breve, som handler om, hvordan vi skal tage os i agt for det frygtede. Bottomline her er: vask hænder grundigt og ofte! Ikke noget med at holde sig inden døre, gå med maske og aflyse rejser…bare vaske hænder. Og bliver man syg, ja så ligger man i sengen til det er ovre.

Tænk hvis man havde kunnet lovgive sig ud af sygdommen? Vi vil ikke have sygdommen i Danmark, så vi forbyder den. I det mindste i det offentlige rum – for selvom ministre gerne vil, kan det være svært at forbyde ting i private hjem. Men man kunne forbyde at køre i bil med sygdommen, måske kunne man ikke reagere kvikt nok? Til gengæld ville en lovgivning måske kunnet have holdt angstniveauet oppe.
Eller helt omvendt – lige som med influenzaen – den er her, om vi vil eller ej – og det er burkaen også. Selvom man måske kan lovgive sig ud af burkaen, kunne man overveje blot at slappe af og acceptere, leve sammen uden at dødsangst. Har man et helt særligt behov, kan man jo vaske hænder grundigt og ofte, så dør man nok heller ikke af halvtreds tilfælde af burka her i landet. Så vidt jeg ved, smitter det faktisk ikke.

Written by Line Fjord

august 31st, 2009 at 11:04 am

Posted in Ikke kategoriseret

Gualchos og katten

without comments

Gualchos

klam kat

Written by Line Fjord

august 20th, 2009 at 9:13 am

Posted in Ikke kategoriseret

Drømmen om Javier Bardem endte i en flugt fra hundelorte

without comments

Hele to gange er jeg sunket ned i biografens mørke for at følge med Javier til Barcelona. Efter den første gang var jeg ved filmen afslutning genfødt spanier.
Da jeg havde set den anden gang faldt mit hoved forover i tristesse over filmens afslutning.
Men det var efter den første gang, at jeg flyttede til Spanien. Eller rettere lejede et hus i den kommende sommerferie.
Byen hedder Gualchos. Lille bitte hvid bjerglandsby for foden af Sierra Nevada. Mandeltræer, tapas, solopgang over røde tegl – og ikke mindst den seranade syngende Javier med bare tæer i sandaler på plazaen. Hola Chica. In my dreams.
Javier udeblev. Han havde måske fundet et mere luksuriøst sted at spendere sin sommerferie. Og dertil skal siges, at jeg faktisk havde medbragt min helt egen danske seranade-sanger, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med. Og måske var det derfor, at der ikke blev banket på døren.
På dén måde i hvert fald. For banket blev der. Hver aften lige da børnene var faldet i søvn under lagenet i det hede værelse. En sko- og tandløs sigøjner kom hver dag for sælge sine tyvekoster. Nogle dage var det figner, andre dage op til 5 kg citroner.

Vi forsøgte at nyde anti-turismen. Talte spansk med de spanske, købte brød hos bagersvenden på vej gennem byen, fulgte de lokale i kirke hver aften kl. 20. Det var noget ganske særligt.
Indtil den dag det blev for meget. Indsamlingen af affald – eller mangel på samme. En hær af de herreløse hunde havde fået færten af noget lækkert. Både vores køkken- og toiletaffald var revet ud over hele gaden. Vi genkendte også lugten.
Hundene begyndte at gø af os, forfølge os, og vi begyndte glide i de mange hundelorte, som lå ikke kun i rendestenen, men overalt. Vores børn løb rædselsslagne hjem efter mødet med hunde, som sked og spærrede vejen.
Og jeg begyndte at glemme Javier. Til min forfærdelse var han en dag helt ude af tanken. Kun den fattige og ucharmerende lortelandsby stod tilbage med dens forladte ruiner. Hunde og katte.

Vi pakkede bilen i utide og rejste derfra. Og Javier lever heldigvis endnu.

Written by Line Fjord

august 19th, 2009 at 12:41 pm

Posted in Ikke kategoriseret